dan hill plast a/s har i samarbejde med Verpan realiseret udendørsversionen af den ikoniske Cloverleaf sofa i plast. Verpan blev opmærksom på plastproducenten bl.a. via en video af Veksøs Moove møbel, som ligeledes er produceret af os. Rotationsstøbte emner i plast er ideelle til udendørs produkter, da plasten er modstandsdygtig overfor vind og vejr samt gennemfarvet, så møblet forbliver pænt i mange år.
”Rotationsstøbning anvendes til hule emner af næsten alle tænkelige størrelser og faconer. Den tekniske udvikling har gjort, at man kan overfladebehandle, så plastemnerne bliver velegnet til interiør og designermøbler. Fordelene ved rotationsstøbning er især, at man kan konstruere produktet med indstøbte elementer, og at der er lave formomkostninger, hvilket gør processen velegnet til serier fra 200 til 3000 stk. om året,” fortæller administrerende direktør Peder Madsen.
Cloverleaf sofaen kan på nuværende tidspunkt ses på det nye Skanderborg Rådhus, og der er stor optimisme omkring salget af Cloverleaf i de kommende år. Verpan melder om ordre til kunder i hele verden allerede nu.
Se videoen om plast-cloverleafens tilblivelse her.
Læs artiklen fra Plastindustrien.dk her.